Nordjyllands Ungdoms Symfoniorkester er et tilbud til alle interesserede børn og unge, der spiller et orkesterinstrument. Her får du gode musikoplevelser og nye kammerater. Ungdoms Symfoniorkesteret er for de øvede unge musikere, der spiller et orkesterinstrument. Stryger Ensemblet er for mindre øvede strygere. Ved dette stævne er Michael Bojesen dirigent for Ungdoms Symfoniorkesteret, og Niels Bjerre er dirigent for Strygerensemblet.
Velkommen til weekendstævne i NUS – Nordjyllands Ungdoms Symfoniorkester
Weekenden bliver præget af sang, når Michael Bojesen står på podiet. Michael Bojesen, erfaren kordirigent, komponist og nationalkendt dommer i ”Maestro”, har skrevet et nyt værk til stævnet, ”Med udsigt til Musikkens Hus” for ungdomsorkester og pigekor. Nordjysk Pigekor, Klarup Pigekor, deres aspirantkor samt sangelever fra Region Nordjylland forenes med NUS i uropførelsen af bestillingsværket. ”Med udsigt til Musikkens Hus” gentages søndag den 5. maj i Symfonien, Aalborg til Kulturskolernes Dag.
Tid og sted
Stævnet foregår fra lørdag den 20. april kl. 9.30 til søndag den 21. april kl. 15.00 på Hedegårdsskolen, Nordens Allé 56, 9700 Brønderslev. Ungdoms Symfoniorkester optræder igen søndag den 5. maj kl. 12.00-17.00 med koncerter kl. 14.30 og kl. 16.00 i Symfonien, Aalborg. Tilmelding til Ungdoms Symfoniorkester er bindende for den 20.-21. april samt den 5. maj.
Kulturskolen Brønderslev Kommune er vært for dette regionale orkesterstævne.
Afslutningskoncert
Søndag den 21. april 2012 kl. 14.00 på Hedegårdsskolen (badmintonhallen), Nordens Allé 56, 9700 Brønderslev
Overnatning
Dette stævne er med overnatning, da der er program lørdag aften. Overnatningen giver os mulighed for mere musik og et lidt “roligere” program, hvor der også er tid til afslapning og hygge. Du skal altså have liggeunderlag og sovepose med. Der betales 100 kr. på stævnet som tilskud til mad. Vi sender et mere detaljeret program efter tilmeldingen.
Repertoire
Stryger Ensemble
Niels Bjerre, dirigent
Hunter’s Chorus fra Der Freischütz (Carl Maria von Weber / arr. Richard Meyer)
Flejsborgvalsen (efter Peter Blicher, Gravlev / arr. Esben Kjær)
St. Anthony Chorale (efter F.J. Haydn / arr. Sandra Dackow)
Ungdoms Symfoniorkester
Michael Bojesen, dirigent
Med udsigt til Musikkens Hus (Michael Bojesen)
Grand March fra Tannhäuser (Richard Wagner / arr. Vernon F. Leidig)
Tilmelding til NUS Weekendstævne med pigekor den 20.-21. april 2013
Tilmeldingsfrist er søndag den 7. april 2013.