Kurset afholdes i lokale 3 på niveau 7, Nordkraft. Kurset afholdes ad to omgange, formiddag kl 9-12 og eftermiddag kl 13-16. Det fremgår af mailen, hvilket hold, du er på. Husk at der er frokost til alle tilmeldte kl 12 på niveau 6.
Et kombineret oplæg/workshop som giver en bedre forståelse af, hvordan undervisningen kan tilrettelægges med henblik på at gøre eleverne mere kreative. Det handler først og fremmest om helt konkret at kunne skabe et rum, hvor det er let at være fokuseret og åben overfor det, man deltager i. Som kursist vil du møde den undervisningsform vi gerne vil inspirere dig til at tage med hjem og bruge i din egen undervisning. Du vil få en række konkrete undervisningsmetoder med hjem sammen med en forståelse af, hvordan de påvirker elevernes kreativitet.
Oplægsholderne
Jonna Langeland Christensen og Søren Hansen har i mange år forsket og undervist i, hvordan man kan tilrettelægge sin undervisning så børn, unge og voksne bliver mere kreative i deres udfoldelse. De har udviklet deres egen teori og praksis, som anvendes til alle typer undervisning fra musik og drama til matematik og fysik.