Hovedindholdet på dagen vil være:
- Præsentation af begyndermateriale og systemer (både danske og udenlandske) og diskussion af hvilke materialer, der egner sig til hvilke elevtyper/undervisningsformater
- Præsentation af teknik-materiale for klaverelever – også begyndere
- Didaktiske teorier og metoder til at vurdere klaverskoler og andet materiale i forhold til forskellige elevprofiler
- Præsentation af et klaverindskolingsforløb målrettet de 5-7-årige (udviklet af kursusholder). Klaverindskolingen er en kombination af solo- og holdundervisning og forholder sig forskningsbaseret til den allerførste klaverundervisning ud fra en ide om, at øre, motorik, følelser, ”social awareness” og intellekt udvikles i indbyrdes balance
- Ideer til og eksempler på improvisation/komposition for klaverelever – også her set fra en forskningsbaseret vinkel, bl.a. med mere dybtgående analyser af børns kompositioner
Tid: afholdes både mandag 3/1 og tirsdag 4. januar, begge dage kl. 9:30-14:30 (se den mail du har fået)
Sted: ONLINE
Underviser:
Solveig Nielsen er uddannet pianist og klavepædagog fra DKDM, samt cand. pæd (musikdidaktik) fra DPU med hovedfokus på instrumentalpædagogik. HUn har mange års virke som udøvende pianist /akkompagnatør og klaverpædagog (musikskole samt MGK) samt på efteruddannelse og kurser for klaverlærere. Hun underviser på DKDM i klaver og klaverpædagogik og deltager jævnligt i konferencer i ind- og udland som oplæg/workshopholder.