KiNs kursusdage 2024

KiNs kursusdage 2024afholdes på Nordkraft i Aalborg onsdag 3. januar og torsdag 4. januar.

Der er en vifte af kursustilbud onsdag samt torsdag formiddag. Kursusudbuddet er sammensat ud fra ønsker og ideer fra sidste års evaluering samt de ønsker og ideer, skolerne er kommet med. Begge dage er der morgenmad fra kl 8:15 inden kursusstart kl. 9:00, og begge dage spiser vi frokost på Azzurra i Kedelhallen. Frokost onsdag er kl 12:00, men frokosten torsdag er kl 11:30.

Torsdag efter frokost er vi glade for at kunne præsentere to oplæg. Første oplæg er af teaterchef Kaper Holten, som tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan vi skabe de bedste forudsætninger for motivation og engagement i kulturinstitutioner ?  Hvilke fremtidsperspektiver giver et fokus på motivation og engagement ? Hvor er vi på vej hen ? Hvad skal vi være opmærksomme på ?

Andet oplæg omhandler dannelse og deltagelse i en digital verden. Med udgangspunkt i sin forskning kigger Stine Liv Johansen i sit oplæg nærmere på de digitale teknologiers indflydelse på børn og unges udfoldelse, dannelse og deltagelse når algoritmer, kunstig intelligens og digitale forretningsmodeller sætter rammerne. Stine Liv Johansen er forsker i børn og unges brug af digitale medier. Læs mere her.

  • Alle kurser afholdes i Aalborg Kulturskoles lokaler på Nordkraft, niveau 7 (på nær dramakurset som er i Turbinesalen). De enkelte lokaler fremgår af vedhæftede oversigt.

  • Der er morgenmad fra 8:15 på begge kursusdage til dem, der møder på kursus kl 9. Morgenmaden er i lokale 5.

  • Frokost onsdag er på Azzurra i Kedelhallen på Nordkraft (stueetagen) kl 12.

  • Frokost torsdag er samme sted kl 11:30.

  • Torsdag eftermiddag afholdes foredragene i Aalborg Universitets auditorium ved havnefronten (lokale 3.107 i bygningen ‘create’) kl. 12:30-15:00.

  • Der er mødepligt på de tilmeldte kurser. Eventuelle sygdom meldes til egen leder.

Lokaleoversigt:

Tilmeldingsfristen er overskredet. Se Kursusbeskrivelser 2024 med deltagere.

 

Udgivet i Nyheder.