Tag din ven i hånden eller kom og få nogle nye – en fed start på sommerferien!
Hvis du er mellem 13 og 19 år og har den mindste lyst til at skrive musik og spille i band, så er det bare om at melde sig til Udspringers Sommercamp 2024.
Vi mødes mandag-onsdag i uge 27 i tidsrummet kl. 10-16 alle tre dage. Alle er velkomne – uanset hvor længe du har spillet på dit instrument eller sunget.
Vi sørger hver dag for frokost og du får en t-shirt til sommerens varme dage. Der er workshops, sammenspil, fællesaktiviteter og vejledning (individuel og i sammenspilsgrupper) fra vores superkompetente undervisere.
Alt dette får du for bare 300,- kr., som betales via mobilepay, når du tilmelder dig.
Det hele forgår i Nordkraft, Kjellerups Torv 1 i Aalborg og du skal tilmelde dig senest d. 17. juni.


