AFLYST: NUS på Toppen 2025 – Opera i Rebild
Desværre har vi været nødsagede til at aflyse årets NUS på toppen stævne.
Oprindelig tekst:
Så er det igen tid til det skønne sommerstævne for Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester NUS på Toppen! En uge med hygge og fælles musikalske oplevelser for dig, der spiller et orkesterinstrument, og som har lyst til at mødes i et større orkester med andre børn og unge.
NUS på toppen foregår i år på Sindal skole, Islandsgade 21, 9870 Sindal. Der er check-in fredag den 1. august fra kl. 17.00 og stævnet varer til og med tirsdag den 5. august kl. 16.00.
Vi mødes igen søndag den 10. august på KulturStationen, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping kl. 9.00 til generalprøve med afsluttende koncert kl. 13.00-13.35 i Rebild Bakker til Opera i Rebild. Opera i Rebild er en open-air koncert, som foregår i naturskønne omgivelser, med store navne og et spændende program. Læs mere på operairebild.dk
NUS på toppen dirigent: Morten L Friis
Repertoire: fra operaverdenen og andre klassikere med overskriften ‘Kærligheden overvinder alt’, m.m.
- Johann Strauss d.y. (1825-1899), arr. Merle J. Isaac, Lyn og Torden Polka, op. 324
- Carl Nielsen (1865-1931), arr. Morten L. Friis, ‘Som en rejselysten flåde’ fra Moderen
- Dimitrij Sjostakovitj (1906-1975), arr. Jerry Brubaker, Tahiti Tro (Tea for Two), op. 16
- Camille Saint-Saëns (1835-1921), arr. Kirt Mosier, Sigøjnerdans fra Henri VIII
- Maurice Ravel (1875-1937), arr. Ted Ricketts, Bolero
- Giuseppe Verdi (1813-1901), arr. Sandra Dackow, Sigøjnerkoret fra Trubaduren
Deltagergebyr: 2450 kr. – inklusive NUS på Toppen t-shirt og to billetter til Opera i Rebild d. 10/8
Beløbet betales til MobilePay 609934. HUSK! at skrive navnet på stævnedeltageren, når du betaler.

