Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

TRIN mod Toppen – NUS sommerstævne 2015

2. august 2015 kl. 18:00 - 7. august 2015 kl. 16:00

kr.1150

DSC_0011DSC_0012Kulturskoler i Nordjylland  holder igen i 2015 sommerstævne. Og i år sker der noget nyt, for ud over NUS (Nordjyllands UngdomsSymfoniorkester) bliver der også plads til dans. For har du egentlig tænkt over…

  • …hvad forskellen og ligheden er imellem at danse og at dirigere?
  • …hvordan en bevægelse kan have en klang?
  • …om en fagot kan danse?
  • …hvilke bevægelser, der gør pauserne smukke?

TRIN mod Toppen – som projektet kaldes i år – skal give unge talentfulde symfonikere i Nordjylland mulighed for sammen at videreudvikle deres talenter i professionelle rammer med dirigenter og instruktører på et højt niveau. I løbet af ugen får de unge musikere mulighed for at arbejde med deres krop på en anden måde ved at deltage i nogle danseøvelser, der bl.a. tager udgangspunkt i, at dansen og musikken har timing og improvisation til fælles.

Dirigent Peter Ettrup Larsen har igen i år sagt ja til at arbejde med de unge musikere, ligesom Morten Lønborg Friis. Og så bliver det Dansefyrtårn Nords to danseformidlere, Rikke Steen Mapstone og Anamet Magven, der skal stå for dansen.

Det hele kommer til at foregå på Vittrup Centret nord for Løkken i den sidste uge af skolernes sommerferie, det vil sige fra søndag 2. august til fredag 7. august, hvor der afsluttes med konceret kl 16 (gratis) – måske får vi smagsprøver på dansen også?

 

Detaljer

Start:
2. august 2015 kl. 18:00
Slut:
7. august 2015 kl. 16:00
Pris:
kr.1150

Sted

Opera i Rebild