Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Talentweekend 2015

7. marts 2015 - 8. marts 2015

Talentweekend 2015

I weekenden 7.-8- marts mødtes cirka 100 talentelever fra de nordjyske musik- og kulturskoler i Aalborg til talentweekend 2015

Talentweekenden arrangeres hvert år i et samarbejde mellem de Nordjyske musik- og kulturskoler, og værtskabet går på tur mellem musikskolerne i regionen. I år var det Aalborg Kulturskoles tur til at være vært, og man valgte at huse arrangementet i Aalborgs kulturelle centrum, nemlig Nordkraft og Musikkens Hus. I Musikkens Hus brugtes både konservatoriets lokaler samt Intimsalen, og som en start på weekenden fik talenteleverne en rundvisning i koncertsalen.

Lige på den anden side af vejen ligger Hotel Aalborg (sømandshjemmet), som stod for mad og værelser. Elin Lundbye, der er den ansvarlige arrangør fra Aalborg Kulturskole, sagde umiddelbart før talentweekenden: ”Vi har et rigtig godt samarbejde med Hotel Aalborg. Eleverne overnatter derovre på 4-mands værelser, og de står for al maden. Vi har desuden et yderst værdifuldt samarbejde med Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborg-afdeling og med Musikkens Hus. Nogle af konservatoriets undervisere er instruktører i weekenden, og vi har fået lov til at få komme i koncertsalen i Musikkens Hus og få orglet demonstreret, ligesom vi skal have vores afslutningskoncert søndag i Intimsalen i Musikkens Hus.”

Ved talentweekenden deltog talentelever fra samtlige Musik- og Kulturskoler i regionen, og for de musikalske talentelever er det værdifuldt, at talentweekenden er en årlig tilbagevendende begivenhed. En lang række dygtige undervisere fra det professionelle nordjyske musikmiljø gav faglig inspiration til de talentfulde unge mennesker, som både spiller klassisk og rytmisk musik. De fleste af de unge, klassiske talenter spillede i kammermusikensembler med 3 – 4 i hvert ensemble, mens 8 pianister blev instrueret i 16-hændigt klaver af Thomas Trondhjem. De rytmiske elever spillede alle i bands, blandt andet et band med udvidet blæserbesætning under ledelse af Jakob Rose og Jakob Sørensen. Der var også et rytmisk vokalensemble under ledelse af Tanya Hestbech.

”Jeg synes, der er fedt, at vi skal optræde her. Det vidner om, hvor meget man går ind for ung musik, og jeg synes det er så fedt, at man kan stable et arrangement sammen på den her måde, hvor det bare er de unge, der er i fokus”, sagde elev Frederik Von Lillienskjold om talentweekenden, som blev afrundet med en koncert søndag eftermiddag.

Du kan se programmet for weekenden her.

Du kan se TV2s indslag om talentweekenden her.

Du kan se billeder fra talentweekenden her og en lille stemningsvideo fra lørdagen her.

Detaljer

Start:
7. marts 2015
Slut:
8. marts 2015
Begivenhed Kategori:

Sted

Aalborg Kulturskole
Nordkraft, Teglgårds Plads 1, Niveau 7
Aalborg, 9000
+ Google Map