C) Music Mind Games 1 – Inspiration og opsamling

Tid og sted

2-dages kursus
Onsdag den 2. og torsdag den 3. januar 2013, begge dage kl. 10-16 hos Aalborg Kulturskole i Nordkraft, Teglgaards Plads 1, 9000 Aalborg, niv. 7 – lokale 11B.

Kursusbeskrivelse

Music Mind Games 1 – Inspiration og opsamling (3-8 år)
v. Music Mind Games-konsulenterne Carsten Viuf og Inge Brink Nielsen

Trænger du til en genopfriskning af spillene? Har du brug for inspiration til at komme videre?

Dette kursus henvender sig til musiklærere, som underviser i børnehaver eller indskolingen, og som har været på kursus i Music Mind Games (Unit 1). Dette kursus tage udgangspunkt i begynderspillene, og har fokus på at udvide kursisternes repertoire inden for Music Mind Games. Der vil være mulighed for at udveksle erfaringer og undervisningsidéer (medbring gerne idéerne på papir)

Medbring:

  • Puppy Packet
  • Booklet
  • Pude til at sidde på
  • Evt. kamera.
Om kursusholderne:

Inge Brink Nielsen

Inge Brink Nielsen

“Jeg bruger Music Mind Games i forbindelse med klasseundervisning, kor og musikskoleundervisning. Det er en fornøjelse at arbejde med børn og Music Mind Games og dejligt at mærke, hvordan jeg kan bruge børnenes erfaringer med musikteorien i de forskellige sammenhænge, jeg møder dem i”

Inge Brink Nielsen , 47 år og bor i Skørping. Hun er uddannet Almen Musikpædagog (AM’er) fra Nordjysk Musikkonservatorium med rytmisk sang som specialfag. Inge har undervist i elementær musikopdragelse, sang,

blokfløjte, guitar, klaver og sammenspil på adskillige musikskoler, højskole, daghøjskole samt aftenskoler. Hun er nu ansat på Klostermarksskolen, hvor hun underviser i musik og fransk og er leder af 3 børnekor. Desuden er Inge ansat på Aalborg Kulturskole, hvor hun p.t. underviser i Music Mind Games. Hun har i mange år været leder for det rytmiske voksenkor Rokitta. Uddannet som Music Mind Games Taecher Trainer i USA sommeren 2010.

Carsten Viuf

Carsten Viuf
“At mærke elevernes engagement og begejstring ved at modtage undervisning i Music Mind Games styrker min oplevelse af, at metoden er enestående i forhold til at udvikle færdigheder i musikteori og hørelære”.

Carsten Viuf er 34 år og bosat i Skørping. Han er uddannet violinist fra det Jyske Musikkonservatorium og fra Statskonservatoriet i Skt. Petersborg. Efter at have afsluttet sin orkesterdiplomuddannelse i 2004, har han arbejdet ved Odense Symfoniorkester samt ved Kolding Musikskole. Siden 2006 har Carsten arbejdet som Suzuki-violinlærer og Music Mind Games lærer ved Aalborg Kulturskole. Uddannet som Music Mind Games Teacher Trainer i USA sommeren 2010 og er på baggrund af dette aktiv Music Mind Games konsulent.

Tilbage til kursusoversigt og tilmelding