D) Music Mind Games 2 – Instrumental begynderundervisning

Tid og sted

Onsdag den 2. januar 2013 kl. 10 – 16 på Aalborg Kulturskole i Nordkraft, Teglgaards Plads 1, 9000 Aalborg, niv. 7 – lokale 11A.

Gitte Chren

Kursusbeskrivelse

Music Mind Games 2 – Instrumental begynderundervisning (9-12 år)
1 dags kursus v. Music Mind Games-konsulent Gitte Chren

Hvilke spil egner sig godt til instrumentaleleverne?? Hvordan får jeg koblet fra teori til praksis??

Dette kursus henvender sig til dig, som er instrumentallærer og som har været på kursus i Music Mind Games (Unit1). Vi vil på dette kursus tage udgangspunkt i de spil, som egner sig bedst til denne aldersgruppe, og som kan bruges som små teoridryp i den daglige undervisning. Der vil være mulighed for at udveksle erfaringer og undervisningsidéer(medbring gerne idéerne på papir)

Medbring:

  • Dit instrument
  • Puppy Packet
  • Booklet
  • Pude til at sidde på
  • Evt. kamera.
Om Gitte Chren

“Jeg synes, det er skønt stadigvæk at blive bekræftet i, at Music Mind Games konceptet holder fuldt ud. Materialet er gennemtænkt til sidste detalje, og det er derfor det er sådan en fornøjelse at undervise i”

Gitte Chren 40 år, bor i Gl. Skørping og er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1994 som Almen Musikpædagog med hovedfag i korledelse, elementær musikopdragelse og sammenspilsledelse. Hun har rytmisk klaver som specialfag. Gitte er ansat på Rebild Kulturskole og Aalborg Kulturskole, bl.a. MGK-lærer i bifagsklaver og rytmisk korledelse. Efteruddannelse i Børnekor, EM – musik med børn fra 0-5 år, Rytmisk kor og Broadwayteknik-assistent. Derudover korleder. Siden 2007 har Gitte undervist i Music Mind Games i børnehaver, på forskole hold, med instrumentalelever, talentklasser og i forbindelse med børnekor og på forskellige skoler i den obligatoriske musikundervisning. Uddannet som Music Mind Games Teacher Trainer i USA sommeren 2010. Gitte har en bog på vej med Music Mind Games sange som supplement til spillene.

Tilbage til kursusoversigt og tilmelding