Torsdag 7. januar, kl. 9-16
Sted:
Dramacenteret, Huset i Hasserisgade 10, Aalborg
Indhold:
Hvordan skaber man poetiske møder mellem mennesker?
Hvordan arbejder vi med personligt motiverede, kollektive skabende processer?
Denne workshop vil introducere forskellige greb og metoder, som Carte Blanche arbejder med i sine publikumsinddragende scenerum:
- Det forhåndenværendes princip
- Sansning som fantasiskabende
- Poetisk æstetisk formidling
- Publikumsmødet
Ud over dramalærere vil dette kursus også være relevant for andre faggrupper. Der vil være mulighed for at udvikle på egne ideer med hinanden og med Sara Topsøe-Jensen.
Kursusholder:
Workshopholder Sara Topsøe-Jensen har i 15 år arbejdet med publikumsinddragende scenekunst med en poetisk, sanselig tilgang. Om teateret Carte Blanche: ”Carte Blanche har siden grundlæggelsen været en af de primære eksponenter af den sensoriske teaterform i Danmark. Et teater der har fokus på at invitere publikum ind i og være medskaber af poetiske møder med rum og andre mennesker.
Carte Blanche fører publikum ind i abstraktioner, der giver mulighed for at undersøge og stå på kanten af det, vi kan forstå og forklare. Vi ønsker at skabe refleksion og erkendelse – og øjenåbnende møder mellem mennesker. Vi ønsker at du skal stoppe op, blive nysgerrig og stille spørgsmål ved den måde, du møder og oplever dig selv og verden på.
Carte Blanche arbejder i et spændingsfelt mellem teater og installation. Hvor iscenesættelsen af stemningsrum og rummets egen performative indvirkning på publikum er central”.
Læs mer her.