Kurset er aflyst
Tid:
torsdag 7. januar
Sted:
Nordkraft, Aalborg
Indhold:
Kurset er for ssb-lærere og lærere, der underviser de yngste i musik.
Indholdet er en gennemgang af “Det levende Orkester”, der præsenterer den yngste aldersgruppe for 5 af de klassiske musiks instrumenter – på den klassiske musiks præmisser. Historien og sangene er bygget op som en ssb-time og er derfor let at tage med i rygsækken og bruge med eleverne i vores hverdag.
Vi kommer igennem timen fra goddag til farvel med blandt andet dans og trommespil og en lille gætteleg. Vi vil også tage en snak om, hvilke af de større klassiske værker kunne være gode at lytte til med de forskellige aldersgrupper samt hvad man kan bruge lytningen til.
Hver sang bliver gennemgået med forslag til anvendelse i forskellige aldersgrupper, og hver lærer får noder og legebeskrivelser.
Underviser:
Malene Horsfeldt er musikpædagog uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2008. Hun underviser i både børnemusik og klaver og er udøvende musikpædagog i flere sammenhænge fx i børnehaver, hos dagplejere, i legestuer, på biblioteker og til flere koncerter og events. I 2009 udgav hun cd’en “Ka’ du danse” – musik til børn i dagplejen og deres voksne. Musikken er oprindelig skrevet til de yngste, men fungerer rigtig fint sammen med bl.a. indskolingsbørn, som har taget musikken til sig med stor iver. Læs mere her.