Dette kursus ligger i kølvandet på Jesper Falcks meget populære kursus i sidste kursusuge. Dette kursus er både for jer, der var med sidst, og jer der ikke var. I en meget praksisorienteret undervisning arbejdes med de musikalske elementer i faget SSB (Sang Spil og Bevægelse).
Dette kursus henvender sig til undervisere, der gerne vil arbejde mere med musik og bevægelse med børn fra cirka 3. klasse. Både som små elementer i en eksisterende undervisningsplan eller som et længerevarende selvstændigt forløb. Vi kommer til at arbejde med enkle og brugbare rytmelege, sang, rap, body-percussion, spil på percussioninstrumenter samt dans. Der bliver også mulighed for, i større eller mindre grad, at arbejde med egne færdigheder inden for perc.
Tid: tirsdag 2. januar kl. 10:00 – 16:00 (måske slutter vi før)
Sted: Aalborg
Underviser: Jesper Falck