Tid og sted
Torsdag den 3. januar 2012 kl.10-16 hos Rebild Kulturskole, Kulturstationen, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping
Kursusbeskrivelse
“Musik er sjovest når man laver den sammen med andre”
Tine Mynster byder velkommen til et endagskursus, der foregår i børnehøjde, og det betyder at der skal synges, danses og leges, i og med musikken.
Musik for 0 – 6 års børn og voksne
Kom og få nye sange i ørerne og dansende rytmer i kroppen. Musikken kan samle både små og store børn i institutionen og disse kurser er derfor en oplagt mulighed for Jer voksne til at få ny inspiration med hjem.
Kurset er tilrettelagt til musikundervisere og andre der arbejder med børn og musik. Der er plads til alle musikglade voksne – både dem lang og kort erfaring inden for området kan deltage. Musikken der undervises i er taget fra Tine Mynsters udgivelser Balder, Hoppebolden og Danseringen.
Om Tine Mynster
Tine Mynster brænder for at skabe musikglæde med børn og deres voksne. Dette engagement for ny dansk børnemusik er blevet belønnet med et Påskønnelseslegat i november 2006 fra Danske Populærautorer. Legatet kan ikke søges, men gives til bemærkelsesværdige præstationer.
Tine Mynster spiller aktive koncerter for børn og deres voksne i daginstitutioner, biblioteker, gymnastikforeninger og hvor børn og voksne samles. Til koncerterne spiller Tine udelukkende egen numre,og der er gang i den fra første takt. Med sin store erfaring som underviser og børneunderholder er Tines koncerter et sikkert valg når der skal holdes sommerfest eller lign. i institutionen.
I foråret 2007 åbnede Mynster Musik på Alrø Gamle Skole – et kursussted for børnemusik. Se og hør mere om Tine Mynster på www.mynster.dk