Ny inspiration til klassisk sammenspil

v. Esben Kjær og Morten L. Friis

Esben Kjær

Torsdag den 2. januar 2014 kl. 9-15 på Mariagerfjord Kulturskole, Christiansgade 1, 9500 Hobro

Kurset tager udgangspunkt i håndteringen af følgende udfordring:
”Hvordan arrangerer man meningsfuldt sammenspil for klassiske instrumenter, når besætningen er utraditionel og eleverne har forskelligt niveau?”

Kurset vil udforme sig som en workshop, hvor vi gennem reelt arrangementsarbejde og vidensdeling arbejder med arrangementer for et blandet ensemble. Der vil være en mindre arrangementsopgave, der skal løses hjemmefra. Oplysninger om kursusholdets instrumentbesætning sendes til kursisterne medio december.

I løbet af dagen afprøves dagens arrangementer af kursisterne selv. Det er kursets hensigt at give kursisterne inspiration og værktøjer til at arrangere for en bred vifte af instrumenter, at udnytte og dele den viden som de enkelte kursister har gennem deres forskellige instrumentkendskab, samt at styrke og etablere netværk imellem instrumentallærere i regionen, som vil arbejde, eller som allerede arbejder med egne arrangementer i undervisningen.

Krav for deltagelse:

  • Du skal være nodelæser og have kendskab til almindelig funktionsharmonik.
  • Du skal være interesseret i at dele din viden med andre og at øge din egen.
  • Det er en stor fordel, men ikke et absolut krav, at du bruger et nodeskrivningsprogram. Hvis du gør, kan du med fordel medbringe egen pc og program.
  • Der vil kun være mulighed for at låne pc’er med nodeskrivningsprogrammer i begrænset omfang.
  • Der vil være adgang til nodepapir, printer og kopimaskine på kursusstedet. Husk at medbringe eget instrument.

Om Esben Kjær og Morten Friis
Kursusholder, Esben Kjær, er uddannet bratschist fra Nordjysk Musikkonservatorium. Esben har mange års erfaring i at arrangere for både rytmiske og klassiske ensembler på mange forskellige niveauer. Specialet er integrering af begynderstrygerne i ensembler, hvor der også er rutinerede spillere med.

Assisterende kursusholder, Morten L. Friis, er også uddannet bratschist fra Nordjysk Musikkonservatorium og har i en lang årrække arrangeret for regionens ungdomssymfoniorkestre, amatørensembler og skiftende kammermusikgrupper.

Tilbage til kursusoversigt og tilmelding